Ofte stillede spørgsmål
Hvad er skimmelsvampe?
Hvordan ser skimmelsvampe ud?
Hvad hvis man ikke kan se skimmelsvampene?
Hvorfor kommer skimmelsvampe?
Hvad kan jeg som beboer selv gøre?
Hvorfor skal jeg bruge tid på at fjerne skimmelsvampe?
Hvor kan jeg få hjælp?
Hvad kan jeg som driftsansvarlig gøre?
Hvor farligt er det at bo et sted med skimmelsvampe?
Er nogle skimmelsvampe farligere end andre?
Hvad er en kuldebro?
Skimmelsvampe og bygningsnedbrydende svamp
Hvor meget fugt må der være i min bolig?
Hvad med det kolde soveværelse?
Rengøring af møbler og inventar
Kan det komme skimmel i vaskemaskinen?
Skimmelsvampe tilhører svamperiget, og der er dermed hverken tale om planter eller dyr. Skimmelsvampe lever af at omsætte organisk materiale. I naturen er det fx visne blade. I bygninger lever skimmelsvampe af træværk, tapet, lim, maling, kork og andre organiske materialer. En forudsætning for vækst af skimmelsvampe er høj fugtighed på materialernes overflade (mindst 75 % relativ fugtighed). Fugten kan komme fra indeklimaet eller fra bygningen, på grund af vandskader eller kuldebroer.
Skimmelsvampe formerer sig ved at udsende et stort antal sporer til luften. Sporerne findes overalt i naturen og dermed også i boliger. Der vil derfor altid være nogle skimmelsporer i luften. Skimmelsvampe lever primært på overflader og nedsætter derfor ikke styrken af de konstruktioner, de lever på.
Nogle skimmelsvampe er giftige. Et velkendt eksempel er Penicillium, der dog har fået stor positiv betydning for mennesker, fordi giftstoffet i særlig grad er virksomt overfor bakterieinfektioner. Derimod er skimmelost baseret på vækst af en skimmelsvamp, der ikke er giftig. Når der er tale om giftige svampe, kan de forårsage træthed og hovedpine. Giftvirkningen kan dels stamme fra stoffer, som udskilles og optages i luften i forbindelse med svampenes vækst – såkaldte mykotoksiner. Dels fra levende eller døde dele af svampen (sporer og myceliedele), der løsrives, hvirvles op i luften og indåndes. Høje koncentrationer af sporer og dele af skimmelsvampene kan også give irritation og andre symptomer, i ekstrem grad hos folk med allergi overfor skimmelsvampe. Forekomsten af allergi overfor skimmelsvampe vurderes til at være 3-6 % af befolkningen eller 150.000-300.000 personer.
Skimmelsvampe viser sig som grønne, sorte, brune eller hvide pletter eller skjolder på lofter, gulve, møbler eller vægge. Man kan normalt ikke se, om skimmelsvampene er i vækst, og de kan forveksles med saltudtrædninger og andre misfarvninger.
Skimmelsvampe kan skjule sig i vægge, under tapetet eller andre steder i bygningen, hvor de ikke umiddelbart kan ses. Hvis der lugter muggent eller jordslået i boligen, kan det være et tegn på, at der er skjult vækst af skimmelsvampe.
Hvis du har mistanke om skjult skimmelsvamp i din bolig, skal du kontakte ejendomskontoret eller din udlejer.
Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) anbefaler, at skimmelsvampevækst som udgangspunkt fjernes. Der kan dog være situationer, hvor der kun er meget lidt skimmelvækst, og hvor årsagerne ikke længere er til stede, men hvor fjernelsen af svampene vil være teknisk meget indviklet og urimeligt dyr. I de tilfælde bør det sikres, at de døde og udtørrede skimmelsvampe ikke kan genere beboerne.
Læs mere om skjult skimmelvækst i SBi's anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger og anvisning 205 Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst.
Skimmelsvampe vokser på overflader, der har været fugtige over længere tid (uger). Fugt i boligen kan både skyldes forkert brug af boligen og problemer med bygningen. Forkert brug omfatter manglende udluftning, forskellig opvarmning af boligens rum (ex et koldt soveværelse), manglende brug af emhætte og udsugning, indendørs tøjtørring og andre ”dårlige” vaner. Problemer med bygningen omfatter kuldebroer, opstigende fugt fra grunden samt vandskader eller utætte rør. Det er oftest en uheldig kombination af forkert brug og svagheder ved bygningen, der giver skimmelsvampe i boligen.
Skimmelsvampevækst er et signal om, at der er for meget fugt i boligen. For meget fugt i boligen er usundt, og det kan være skadeligt for bygningen. Hvis du har konstateret eller har mistanke om, at der er skimmelsvampe i boligen, er det vigtigt at gøre noget ved det med det samme. Jo længere tid du venter, desto større kan problemet blive. Hvis det ramte område er større end 0,25 m2, skal du kontakte dit ejendomskontor eller din udlejer.
Hvis det ramte område er mindre end 0,25 m2, kan du som beboer selv forsøge at gøre noget ved det. Brug de følgende fem trin som rettesnor:
1) Find årsagen til skimmelsvampe i boligen
Kan der være skader og fejl i bygningen - eller er det mig, der som beboer har dårlige vaner?
2) Fjern årsagen
Kontakt ejendomskontoret eller din udlejer for at få udbedret eventuelle fejl, og om nødvendigt sørg selv for at nedsætte den fugtbelastning, der kommer fra din brug af boligen. Læs mere om, hvad du kan gøre for at undgå skimmel.
3) Fjern skimmelsvampene
Mindre angreb af skimmelsvamp kan fjernes med desinficerende midler. Læs mere om, hvordan du fjerner skimmel. Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) anbefaler, at skimmelsvampevækst som udgangspunkt fjernes. Det gælder også små angreb, eksempelvis skjolder eller pletter på fuger i badeværelset eller i vinduesrammen.
4) Udbedring af eventuel skade
Inden eventuel opsætning af nyt tapet eller maling af overflader er det vigtigt, at årsagen til skimmelsvampene er fjernet. Ved afvaskning af vægge eller fuger er udbedring af skader ofte ikke aktuelt.
5) Følg op
Følg op ved at undersøge, om skimmelsvampene kommer igen.
Hvis det ikke hjælper, skal du kontakte ejendomskontoret eller din udlejer for at få undersøgt problemet nærmere. Efter besigtigelsen tager ejendomskontoret eller din udlejer stilling til, om der skal foretages yderligere tekniske undersøgelser. Hvis undersøgelserne viser, at der er skimmelsvampeskader, skal fugtproblemet løses, og skimmelsvampene skal afvaskes eller afrenses..
Bemærk dog, at der kan være situationer, hvor døde skimmelsvampe ikke fjernes. Læs mere om skjult skimmelvækst.
HVORFOR SKAL JEG BRUGE TID PÅ AT FJERNE SKIMMELSVAMPE?
Du skal sørge for at fjerne skimmelsvampevækst for at undgå risikoen for helbredsmæssige gener. Derudover kan skimmelsvampe være et tegn på, at fugt trænger ind i boligen - eller at luften i din bolig er for fugtig. Ved at skride tidligt ind overfor problemet, undgår du, at fugtproblemerne vokser sig større og bliver sværere at udbedre.
Du kan få mere information og vejledning ved at følge disse links til sider med mere information om skimmelsvampe. Bor du i en almen bolig og har mistanke om skimmelsvampevækst kan du også søge hjælp og information på ejendomskontoret.
Som ejendomsfunktionær/driftsansvarlig skal du sørge for god vedligeholdelse, hyppige inspektioner, god kvalitetssikring af håndværksmæssige indgreb, indregulering af installationer til ventilation og varme. Samtidig er det vigtigt at give beboerne gode råd til at begrænse fugten gennem en positiv dialog med beboerne.
Det er vigtigt, at boligselskabet har fastlagt en fremgangsmåde / forretningsgang, når der er mistanke om skimmelsvampeangreb.
Hvis der er brug for afklaring af omfang af skimmel eller årsag til problemet, kan du som driftsansvarlig kontakte et af de rådgivningsfirmaer, der tilbyder bygningsundersøgelser af skimmelsvampe og fugt i ejendommen.
Der er stor forskel på, hvordan forskellige mennesker reagerer på skimmelsvampe. Symptomerne er værst for allergikere. Ifølge Astma-allergiforbundet er skimmelsvampe et stigende problem. Hos dem, der er direkte allergiske giver skimmelsvampe gener som røde øjne, irriterede luftveje, snue, åndedrætsbesvær, hovedpine, svimmelhed, træthed og koncentrationsbesvær.
Også raske mennesker kan få ovenstående symptomer, men dog sjældent i alvorlig grad.
Ja. Nogle arter af skimmelsvampe er mere farlige end andre. Det kræver en artsbestemmelse, før det kan vurderes. Generelt bør skimmelsvampevækst dog fjernes.
Ved synlig vækst over 0,25 m2 er der særlig grund til at handle. Samtidig er skimmelsvampevækst et signal om, at der er for meget fugt i boligen. For meget fugt i boligen kan være usundt for beboerne, men det er også særdeles skadeligt for bygningen.
En kuldebro er en del af bygningens ydervæg, hvor der er mindre isolering end på de omkringliggende dele af væggen. Ved kuldebroen kan væggen være så kold, at vand fra varm fugtig indeluft kondenserer og opfugter området. Den manglende isolering kan skyldes byggeskik eller byggefejl, da huset blev opført. Kuldebroer kan give anledning til lave indvendige overfladetemperaturer, der giver kondens, hvilken kan føre til skimmelsvampeangreb.
Skimmelsvampe kan være en tidlig advarsel om mere alvorlige, byggetekniske problemer som følge af for høj fugtighed. Det kan eksempelvis være angreb af bygningsnedbrydende svamp, der udover de omtalte problemer i forbindelse med skimmelsvampe også giver anledning til, at konstruktionerne svækkes.
Luft indeholder fugt i form af vanddamp. Mængden af fugt i luften afhænger blandt andet af, hvor meget vanddamp aktiviteterne i boligen afgiver og af den indendørs temperatur. Årstiden betyder også meget for hvor meget fugt, der er i luften indendørs. Om sommeren vil det normalt ikke være muligt at holde den indendørs luftfugtighed nede, da den udendørs luftfugtighed er forholdsvis høj. Om vinteren, hvor udeluften er tør, kan man derimod tilstræbe en indendørs luftfugtighed på 45 % og lavest muligt resten af året, ved at begrænse fugttilførslen.
Selvom der er en lav luftfugtighed i indeluften, kan fugtigheden i materialer eller på overflader godt kan være høj, hvis materialet er koldt eller opfugtes fra andre kilder end indeluften. Et eksempel på kolde overflader er kuldebroer.
Mange foretrækker at sove i et køligt soveværelse, men den lave temperatur kan give grundlag for mug og skimmeldannelse. Et sovende menneske afgiver i sig selv en hel del vanddamp gennem udåndingsluften og er soveværelset koldere end resten af huset, vil den varme luft fra husets øvrige rum kondensere i mødet med koldere vægge og vinduer. Noget der i vinterperioden ses som kondens på vinduerne. Ligeledes kan man finde fugt og grobund for skimmelsvampe i andre uopvarmede rum som i sommerhuse, garager og kælderrum.
Løsning: Man kommer af med den høje luftfugtighed ved en kombination af opvarmning og udluftning. Vi anbefaler derfor at man holder den samme temperatur i boligen (min.18۫ C) og lufter ud 2-3 gange daglig. Ønsker du at sove koldt, anbefaler vi at du varmer værelset op som resten af huset i dagtimerne, for så at slukke for varmen inden sengetid. Luft godt ud, så der kommer kold og frisk luft ind når du skal sove. Værelset kommer på den måde af med luftfugtigheden i løbet af dagen, og du undgår at fugten gør skade.
RENGØRING AF MØBLER OG INVENTAR
Ved et skimmelangreb kan møbler og inventar blive inficeret af skimmelsvampestøv og sporer der har spredt sig rundt i luften. For at undgå at støv og sporer spredes yderligere, bør tingene vaskes inden de tages i brug. Man bør vurdere hvorvidt synligt inficerede materialer skal kasseres, men indbo der ikke er synligt inficeret kan behandles: Glatte og ikke-porøse materialer der kan tåle det, tørres af med en klud fugtet i varmt vand. Tekstiler der har ligget eksponeret for skimmelsvampen vaskes som normalt og tørres ordentlig, mens polstrede møbler og porøse materialer støvsuges grundigt – brug en støvsuger med HEPA-filter (mikrofilter) eller støvsug udenfor, så støv og sporer ikke spredes unødigt. Smid støvsugerpose og filter væk efter denne brug.
KAN DET KOMME SKIMMEL I VASKEMASKINEN?
Hvidevarer og tekniske installationer der er udsatte for vand og fugt kan også blive angrebet af skimmelsvampe. Dette ses typisk hvor organisk materiale som sæberester, støv og snavs bliver liggende over længere tid og kan give gode vilkår for skimmelvækst. Her er det ikke altid muligt at holde tørt, men holder man sæbekummen ren vil man formentlig også undgå skimmelsvampen.
For yderligere spørgsmål om skimmelsvamp kan du kontakte:
Statens Byggeforskningsinstitut
Dr. Neergaards Vej 15
2970 Hørsholm
E-post: info@skimmel.dk