Hvorfor skal skimmel væk?

Der er god grund til, at du skal fjerne skimmelsvampe, hvis du finder dem i din bolig. For fugtproblemer og skimmelsvampe kan være skadelige for både dit helbred og for din bolig.

Skimmel er usundt for dig

Skimmelsvampe udsender stoffer, som er usunde for mennesker. De kan give gener som træthed, åndedrætsbesvær, hovedpine, snue, kløende øjne og allergilignende symptomer. Læs mere om de sundhedsmæssige problemer, som kan være forbundet med skimmelsvampe i Sundhedsstyrelsens publikation:

Helbredsproblemer ved fugt og skimmelsvampe i bygninger - om udredning og diagnostik hos alment praktiserende læger .

Skimmel og din bolig

Skimmelsvampe er i sig selv ikke farlige for bygningen. Men de er et tegn på, at der gennem længere tid har været for fugtigt i din bolig. Det betyder, at der også kan være gode vækstvilkår for andre slags svampe (fx hussvamp og tømmersvamp), som kan ødelægge bygningen. Der er derfor god grund til at fjerne årsagen til skimmelsvampe hurtigst muligt og forebygge, at de kommer igen.