sådan fjerner du skimmel

5 TRIN

1

Find årsagen til skimmelsvampe i boligen

Gå boligen grundigt igennem. Er der fx tale om vandskader, stoppede udsugningskanaler eller møbler tæt på kolde ydervægge i boligen? Sørger du for at lufte ordentligt ud mindst to gange om dagen? Husker du at bruge emhætten, når du laver mad? Tørrer du dit tøj udendørs eller i en tørretumbler med aftræk til det fri? Sørg for, at disse ting altid er i orden.

2

Fjern årsagen

Når du har fundet årsagen til, at der er skimmelsvampe i boligen, skal du fjerne den. Ellers vil der stadig være gode vækstvilkår for skimmelsvampe.

3

Fjern skimmelsvampene

Hvis skimmelsvampene kun dækker et lille areal, kan du rengøre det ramte område med desinfektionsmidlerne Rodalon, Klorin eller Hysan.  Lad midlet sidde på i 20 minutter, før du vasker det af og husk, at Klorin bleger. Hysan har dog længere virketid på optil et døgn. Dækker skimmelsvampene et større område, skal du kontakte din udlejer eller ejendomskontoret i din ejendom.

4

Udbedring af eventuel skade

Hvis der er sket skade på boligen på grund af skimmelsvampene, eller da du fjernede svampene, skal du sørge for at skaderne bliver repareret, så din bolig igen er i orden.

5

Kvalitetskontrol

Følg op! Tjek, om de fire første trin er gennemført så grundigt, at skimmelsvampene ikke kommer igen.