Blog

Hold på varmen, men ikke på fugten!

Når temperaturen i disse dage kryber ned af termometret, kommer man tæt på sin bolig og mærker dens ydeevne på egen krop. Især hvis man bor i den ældre del af boligmassen, hvor energiruder og efterisolering ikke er et faktum og boligen holdes sund af rigelig naturlig ventilation. Med al dens charme er vores bolig en udfordring i de kolde måneder. Til gengæld er man ikke i tvivl om, hvor kuldebroerne befinder sig og kan holde øje med de kritiske områder.

vintervindue

Bor man derimod i en tættere bolig, vil nogle undlade at lufte ud, fordi de synes at det er for koldt. Det er dog uhensigtsmæssigt, da der så kan  dannes grundlag for et dårligt indeklima og risiko for skimmelsvamp i boligen. Vi mennesker producerer en hel del fugt, dels gennem sved og udånding og dels fra brugen af køkken, badeværelse og tørring af tøj. En gennemsnitlig familie producerer hver dag omkring 10-15 l vand, der skal ud af huset igen for at få et fornuftigt indeklima.

Husk udluftningen!

I de koldere perioder har vi en tendens til at holde tilbage med udluftningen. Dette gøres ofte på grund af høje energipriser og at man unødigt vil fyre for fuglene. På samme tid er de kolde ydervægge og eventuelle kuldebroer på sit koldeste. Derfor kan den fugtige luft kondenserer på de kolde overflader. Man bør især holde øje med de rum, der er særligt fugtbelastede, som soveværelset, badeværelset, køkkenet og soveværelset, men også generelt med kuldebroer og møbler, der står op ad ydervæggen.

Luftfugtigheden kan holdes nede ved at holde jævn temperatur på minimum 18 – 20˚C og regelmæssig udluftning. Det bedste er at lufte med gennemtræk i 5 minutter, et par gange dagligt. Mere udluftning kan være nødvendig, hvis der er høje fugtbelastninger i boligen. I klart og koldt vejr er luften ofte meget tør, hvilket kan gøre det nemmere at få varmen. Det er fordi tør luft er meget hurtigere at varme op end fugtig luft.

KOMMENTAR


Leave a Reply

Your email address will not be published.